

Mit navn er Megan Barakzei Petersen, og jeg er uddannet fotograf med eget studie i Greve. Jeg tager også gerne ud på location, hvor omgivelserne kan blive en del af historien. Fotografi er ikke bare mit arbejde, men min passion. Jeg arbejder med lysets kunst for at forevige øjeblikke, skabe glæde og levere billeder, du kan spejle dig i.
Min tilgang til fotografering
Mange føler sig usikre foran et kamera, og derfor er det min vigtigste opgave at skabe tryghed. Jeg guider dig hele vejen gennem posering, bevægelse og udtryk, så du fremstår naturligt, afslappet og professionelt.
Jeg elsker at arbejde med forskellige typer opgaver ,- fra intime portrætter og familiebilleder til bryllupper og erhvervsfotos, der styrker din virksomheds visuelle identitet.
Forberedelsen
En god fotografering begynder altid med en samtale. Vi taler om, hvad billederne skal bruges til, hvilken stemning og baggrund du ønsker, og om de skal være helfigur, halvfigur eller nærbilleder. Vi aftaler også, om billederne skal være i farve eller sort-hvid, og jeg hjælper gerne med rådgivning om tøj og farver. Hvis du ønsker det, kan jeg stille en stylist til rådighed, så du føler dig helt klar.
Hvad jeg tilbyder
Jeg fotograferer blandt andet portrætter, familier, graviditet og newborn, bryllupper og par, samt erhvervsbilleder og branding. Alle billeder leveres professionelt efterbehandlet i høj opløsning, klar til både print og digitale medier.
Mit løfte til dig
Når du vælger mig som fotograf, kan du forvente en tryg og professionel proces fra start til slut. Jeg skaber billeder, der fremhæver det bedste i dig, og jeg gør mit yderste for, at du føler dig afslappet og godt tilpas foran kameraet.
Vil du høre mere eller booke en session, er du altid velkommen til at ringe, sende en sms eller en mail. Du kan også bruge kontaktformularen her på siden. Sammen finder vi den løsning, der passer til dig.
Kontakt mig gerne, hvis du er interesseret i at høre mere om, hvad jeg kan tilbyde som fotograf, eller for en uforpligtende snak om de billeder, du ønsker at få taget.
Du er altid velkommen til at ringe til mig eller sende mig en besked enten via mail, sms eller via formularen her.
mobi. 25382786